Drømmer du om at blive låsesmed? Hvis du er glad for at arbejde med hænderne, og du trives i samarbejde med andre, er du godt på vej. Derudover skal du gennemføre folkeskolen med beståede karakterer i dansk og matematik, indskrive dig på én af de danske låsesmedeuddannelser og tage uddannelsen, der som regel løber over 4,5 år.
Det basale.
I modsætning til mange andre erhverv, behøver du ikke at have en gymnasial uddannelse for at kunne blive låsesmed. Du kan påbegynde din uddannelse som låsesmed, så snart du har afsluttet folkeskolen med beståede karakterer i dansk og matematik.
Basale matematiske færdigheder er et krav, fordi du på de danske låsesmedeuddannelser forventes at kunne være med til at beregne og forstå forskellige låsesystemer og på denne måde sikre, at de nøgler, du laver, kun kan bruges i de døre, du laver dem til.
Låsesmedeuddannelsen.
Når du har afsluttet folkeskolen med karaktererne i orden, skal du have indskrevet dig på en låsesmedeuddannelse. Alt efter hvor i landet du bor, kan du gøre dette på flere forskellige måder. Hvis du befinder dig i København, kan du med fordel henvende dig hos TEC, altså Technical Education Center.
Er du derimod bosat i Jylland, er Aarhus TECH måske det rette uddannelsessted for dig. Der findes også mange almene låsesmede i Danmark, som tillader dig at komme i lære.
Hvor lang tid tager det at blive låsesmed?
Tager du dine fag som planlagt og består dine eksamener til tiden, tager det cirka 4,5 år for dig at blive uddannet låsesmed.
Hvordan forløber låsesmedeuddannelsen?
Som udgangspunkt vil du på låsesmedeuddannelsen skulle igennem to grundforløb, der begge varer 20 uger. Det herefter følgende hovedforløb kombinerer dét skoleophold, du kender med en masse praktik, hvor du får mulighed for at afprøve dine færdigheder i praksis.
Uanset hvor du indskriver dig henne, vil du som låsesmedestuderende lære at tegne, producere, montere og vedligeholde både simple og mere avancerede låse- og sikringssystemer. Dertil vil du få en grundig indførelse i alarmer og andre elektroniske låsesystemer, som i dag hele tiden bliver mere efterspurgte.
Er låsesmedeuddannelsen det rette valg for mig?
Låsesmedeuddannelserne i Danmark har generelt set et ry for både at fordre ambition og kammeratskab. Derudover kan du være ret sikker på, at erhvervet er det rette for dig, hvis du:
- Elsker at arbejde med hænderne
- Har en god finmotorik
- Interesserer dig for mekanik og teknologi
- Er god til at samarbejde med andre
- Er serviceminded og imødekommende
Læs mere om uddannelsen her: https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/jernmetalogbiler/mekanikerarbdiverse/laasesmed-job